Zephira's Verden...

... slap dog af!

Hun kom, hun så, hun sejrede…

…over vandmelonen!

image

Jeg siger tak til Malene for meget hyggeligt besøg! Der blev drukket vin, spist pastasalat og vandmelon… alt imens snakken lystigt gik. Glæder mig allerede til næste gang ?

Jeg har barrikaderet mig under min dyne. Er helt træt! Men klokken 14 i morgen, står den på 3 ugers ferie. Jeg glæder mig – jeg glæder mig MEGET.

 

Kærlighed og glæde i vores hus…

I dag blev spisebordet flyttet ud, grillen tændt og bordet dækket. Egentlig er det jo et højdepunkt i sig selv, at vi kan sidde ude og spise uden sweatere, uldsokker og andre hjælpemidler, der kan hjælpe med at holde varmen. Men aftenens helt store højdepunkt indtraf, i samme øjeblik Heidi og Bent trådte ind ad døren. Med dem kom der også kærlighed og glæde.

Jeg har ikke kendt dem så længe, men de er allerede flyttet ind i mit hjerte, fordi de begge er så elskelige og jeg er taknemmelig for, at jeg sammen med min fantastiske mand har fået dem med i købet.
Tit kan jeg være drænet for energi og blive lidt træt, når jeg har været social – fordi det ofte kræver mere energi end jeg får igen, at være sammen. Men ikke i dag! I dag er jeg veltilpas, fredfyldt og i ro og det er ganske vidunderligt.

I tre dage har jeg hver aften været sammen med mennesker jeg elsker og holder af, som var de familie. Jeg er i sandhed et heldigt menneske.

image

Søjlegården…

Eftermiddagen og den tidlige aften i dag, er blevet tilbragt i fantastisk selskab med Birgitte i Søjlegården. (Hvad jeg i øvrigt ikke ville give for, at få navnet på dette område til at stå mål med det, jeg ser for mit indre øje, når jeg hører ordet “Søjlegården”. Måske blot et fattigt ønske om lidt mere vedligehold af de konstruktioner, der har lagt navn til området.)

Uagtet alle mine smålige ønsker af kosmetisk karakter, fløj timerne afsted .
Der blev solet, kaffet og pludret på græsset og sandaler og andre fodbeklædninger blev kastet til side for en stund.
imageVi fik placeret os, så vi havde lidt vind at arbejde med, hvilket kan være dejligt når solen bager. Visse af min krops overflader havde dog ikke glemt den meget udvidede solbadnings-seance hos Henriette i går. Af den grund, fik solen ovenstående til at føles lidt mere a la:
imageOg klør det en smule? Jo tak, det tror jeg nok!

Sidst men ikke mindst blev pitabrød indtaget med stor fornøjelse.
Det var så omkring det tidspunkt, at min krop opdagede, at den havde været på arbejde i mange timer og måske led en lille smule i varmen.

Nu kan jeg, mæt af nærvær og hygge, ligge mig ind ved siden af Morten. Måske han giver en håndsrækning der på ryggen, hvor man lige akkurat aldrig kan nå – der hvor man er mest rød.
Aloe vera creme har en særlig høj status for os, som anser solcreme for at være en ganske overflødig opfindelse.

 

Når solen skinner…

På de dage, hvor solen bryder frem, kan man bedre rumme at vende de lidt større ting i livet. På en måde bliver de mere spiselige og man kan bedre rumme de lidt skæve ting, når solen varmer. Henriette og jeg fik vendt nogle af de store, tunge sten på livets vej, men mest af alt hørtes latteren ud over græsplænen. Og hvor er jeg dog taknemmelig for, at vi kan det sammen. At vi er gode til det.

Det har været en helt igennem fantastisk dag og jeg er varm indeni, som udenpå :)

En af husets allestedsnærværende beboere bød også solen hjerteligt velkommen og nød (om muligt) dagen endnu mere end os.image

Han gjorde sig til på alle måder og det virkede som om, at det gik op for ham, at han var i linsens søgelys.

image

Slutresultatet var en helt igennem charmerende og total overgivelse til kameraets nåde.
image

Mit personlige godnatbillede er mindst ligeså fantastisk.

image

 

Mens vi venter…

Jeg ser frem til denne sommer – mest fordi det ser ud til, at den kommer synkront med min ferie. Kan faktisk ikke huske hvornår det sidst er sket. Nuvel, det kan stadig nå at ændre sig, så indtil jeg er sikker, vil jeg håbe.

Men jeg venter på ferie og sommer, virker det som om terrassens planter holder på vandet. Alt hvad de kan holder de på det og laver små oaser på deres blade. Minder mig om, at der er noget helt specielt ved morgendug – en lethed, som i de kommende dage bliver en saga blot.

 

imageMens vi venter på varmen er der én i husstanden, som nyder det sidste strejf af fugt og kulde. Et medlem af familien, som endnu ikke aner hvad den nærmeste fremtid vil bringe. Jeg er glad for, at han lever i nuet og ikke ved hvad morgendagen bringer. Så kan han nyde 100% uden bekymring.

 

imageI morgen har jeg fri og skal være sammen med Henriette på et tæppe i hendes have. Jeg glæder mig til bare at være – at gøre som Eddie. Leve i nuet uden bekymring om hvad morgendagen måtte bringe.

© 2017 Zephira's Verden…

Theme by Anders NorenUp ↑